Usapurrs MasterPiece

Efter moden overvejelse, efter at Hugo nu har været enekat i over 1 år, besluttede jeg, at jeg ville prøve at lokke endnu en Ragdoll fra Dorthe Seierø, da jeg der har fået så fin en behandling.

Jeg fik taget mig sammen til at kontakte hende og jeg var så heldig, at hun havde en tidligere avlskat , som skulle på pension og være forkælet kælekat. Den sagde jeg selvfølgelig ja tak til.

Vi blev enige om at jeg skulle ind og hilse på USAPurrs MasterPiece, som han hedder, onsdag den 1. december.
Indtil det blev den 1. sendte Dorthe mig masser af statusrapporter, billeder og videoer af vidunderet.

Mit første møde med MasterPiece i Rødovre

Endelig blev det dagen, hvor jeg skulle til Rødovre og jeg synes lige pludseligt, at der var enormt langt til Rødovre. Inde hos Dorthe mødte jeg så en lidt forsigtig/sky, fantastisk smuk og helt utroligt kælen kat – jeg tænkte, at det skal nok blive godt 🙂
Vi aftalte, at jeg skulle hente MasterPiece , når jeg havde juleferie – det havde jeg i 2 uger, så der var mulighed for, at jeg kunne være hjemme for at holde øje med ham og Hugo.

Den 30. december drog jeg atter til Rødovre og efter en kop kaffe og en hyggelig sludder med Dorthe og hendes datter gik turen atter mod Slagelse og MasterPiece’s nye hjem.

Da vi nåede hjem, lukkede jeg Hugo ind i soveværelset og åbnede for transportkassen – han kom ud efter ca. 15 minutter og tøffede lidt nervøst rundt. Lige pludseligt kunne jeg ikke finde ham. Alle døre og vinduer var lukket, så han var da i hytten 🙂 Så opdagede jeg at han havde gemt sig mellem vaskemaskinen og skabet på badeværelset. Jeg var faktisk i tvivl om han kunne komme ud. Så jeg måtte rykke vaskemaskinen, så der blev lidt mere plads. Nå men kort tid efter løb han ud fra badeværelset og jeg rykkede vaskemaskinen, så han ikke kunne komme derind igen.

MasterPiece i Rødovre

Efter kort tid var han væk igen!!
Denne gang havde han så gemt sig bag sofaen, men der var god plads, så jeg lod ham være. Da han stadig ikke var kommet frem efter en times tid, besluttede jeg at lukke Hugo ud fra soveværelset for at se, hvad der skete, når de mødtes.
Hugo var jo godt klar at der var en kat et sted, men kunne ikke finde ham. Han tjekkede f.eks transportkassen 4-5 gange. Efter et stykke tid opdagede han, at han lå bag sofaen og lagde sig på den anden side og nedstirrede ham på sikker afstand.

På et tidspunkt var Hugo ude at spise og i mellemtiden var MasterPiece kommet frem og så gik det hverken værre eller bedre, end at de mødte hinanden i døren til soveværelset. Hugo sprang en halv meter op i luften og da han landede hvæssede og spruttede han som en gal.

MasterPiece med hans nye ven Seierøs Hugo Boss

MasterPiece valgte så, at søge asyl under min seng og jeg så ham ikke det næste døgn. Men nytårsaften kom han frem igen. Hugo hvæssede og spruttede stadig, men MasterPiece var bedøvende ligeglad.
Det gjorde så, at gassen efterhånden gik gassen af Hugo og de begyndte så at snuse lidt til hinanden.

Efter yderligere en dags tid kunne de ligge op af hinanden i sofaen og alt ser nu perfekt ud…

Skønt.