Ragdolls er store, massive katte med blå øjne. Pelsen er middellang, silkeblød og kræver ikke den helt store pelspleje. De er meget tålmodige og kærlige og falder hurtigt til i nye omgivelser, hvor de trives med både børn og andre dyr.
Ragdolls har en meget stille og behagelig stemme, som de bruger flittigt. De har brug for megen kærlighed og følger deres mennesker overalt med stor hengivenhed. Ragdollen kan, som navnet hentyder til, slappe af, så de ligger næsten som en kludedukke.
Seierø’s Ruby Jane hygger sig med et sugerør.
I øjeblikket er Ragdollen godkendt i 3 mønstre og mange farver. Coloupoint : masket som siameseren – ansigt, ører, hale og ben mørkere end resten af kroppen.
Mitted : ligesom colourpointen, men hagen, forpoterne og bagbenene skal være hvide og der skal være en mere eller mindre bred hvid linje fra hagen over maven til haleroden, desuden har mange af dem en hvid blis i panden.
Bi-colouren : ligesom mitted, men der skal være et omvendt hvidt V i ansigtet, hele undersiden skal være hvid og alle fire ben skal helst være helt hvide.
Seierø’s Xanthia Candy og et af hendes kuld – de er da skønne.
Foruden brun, blå, chokolade og lilla findes Ragdollen i rød, creme, tortie og lynx (stribet).
Kilde: Jyrak
Tekst kopieret fra deres hjemmeside og med deres tilladelse.
Fotos fra Dorthe Seierø, med hendes velsignelse.