Seierøs Zippo

19. 04. 11
Visninger: 553

Seierøs Zippo
Her vil jeg ikke skrive så meget, da Zippo ikke er her mere, men leger sikkert løs oppe i kattehimlen.


Zippo hjemme hos Dorthe.

Efter den store succes med Penny, besluttede jeg mig for at få en kat mere, så Penny havde en legekammerat, når jeg ikke var hjemme.
Så da Dorthe Seierø, havde Zippo til salg på hendes hjemmeside, skyndte jeg mig at slå til. Vi blev hurtigt enige om, at det var et forsøg værd, da Zippo ikke var den mest dominerende hankat, så det kunne være at Penny syntes, at han var den eneste ene:)

Dagen kom, hvor Zippo skulle flytte ind og jeg var mega spændt.
Dorthe kom ved middagstid og Zippo blev lukket ud i stuen og Penny blev megasur med hvæsen og sprutten og en masse andre lyde jeg ikke kan beskrive. Men vi blev enige om at give det en chance, det blev da også bedre efter nogle dage, men perlevenner det blev de aldrig. Men de accepterede da hinanden, og kunne også ligge ved siden af hinanden i sofaen uden problemer.


Man er vel lidt lækker.

Der gik så et stykke og pludselig begyndte Zippo at plukke pelsen af sig, især på indersiden af poterne. Efter at have konsulteret dyrlægen, forsøgte vi at skifte foder til "Specific Skin And Joint Support" Det så ud til at hjælpe, han begyndte at få pels på poterne igen.

Men så var det, at han lige pludselig begyndte, at han at tabe sig og blev mere og mere stille. Det var jo ret mystisk, men jeg vurderede, at det var ret alvorligt og da det var lørdag, kunne jeg ikke komme til min normale dyrlæge, men jeg fik en tid på Slagelse Dyrehospital, de har en afdeling af Kattens Værn, så de burde jo også være dygtige til katte.
Derude fik jeg så den triste besked, at han havde fået nyresvigt og der var ikke noget at gøre. Så tudede jeg, men der var jo ikke andet at gøre, end at hjælpe ham med at få fred.

Jeg ringede forøvrigt til Dorthe, før jeg tog til dyrlægen, der tudede jeg også. Men vi aftalte, at tale sammen senere samme dag, hun var nemlig på katteudstilling i Tyskland og jeg skulle afsted til dyrlægen.

Jeg tog så hjem til mine forældre, hvor jeg kunne begrave Zippo, da jeg så var kommet hjem, ringede Dorthe.
Vi fik så snakket om tingene og hun sagde, at det var det eneste rigtige at gøre. Hun tilbød mig så en ny killing (Hugo Boss), men jeg skulle forvente at få liv i huset, når han flyttede ind.

Så endte det trods alt nogenlunde lykkeligt, men jeg savner stadig Zippo og får da også et par klumper i halsen, mens jeg skriver dette.

R.I.P.